Disse vinterstøvler skal du have i år

DMI har netop meddelt, at denne måned er den mest solrige, de nogensinde har målt. Alligevel er lige nu faktisk det mest perfekte tidspunkt at tænke på vinterstøvler. Det er nemlig nu, at tendenserne for vinterstøvler begynder at vise sig.

Vintermoden følger sommermoden

Vi ser som regel, at vintermoden lægger sig i sporene på sommermoden, og derfor finder du mange af de samme tendenser sommer og vinter. Derfor skal du allerede nu bruge øjnene og bemærke de små tendenser rundt omkring. Jo tidligere du har et indtryk af dine valgmuligheder, jo tidligere kan du også finde din favorit.

Hvis du allerede nu begynder at danne dig et indtryk af din skogarderobe til vinter, kan du også nemmere tilpasse resten af garderoben til sæsonens støvler og sko.

Hold øje med tendenserne

Dette år ser det ud til, at friske farver er tilbage. Inden for sneakers har vi både set Pharrell Williams’ Hu Holi-kollektion for Adidas og Nikes genudgivelse af blandt andet Air Force 1 og Air Max 97 i retrofarver.

Den tendens har også allerede bevæget sig over i støvlemoden, hvor vi nu i flere måneder har set farverige ankelstøvler. De enkle støvler fås i snart alle tænkelige farver – skriggul, rosa velour, sølvglimmer og meget andet. En farverig støvle kan lige et helt outfit op, og denne tendens ser bestemt ud til at fortsætte til vinterstøvler. Derfor kan du allerede nu snuse dig frem til din favoritfarve.

I Danmark skal man dog heller aldrig underkende magten i en klassisk sort støvle, så de bliver helt sikkert også gangbare. Heldigvis plejer der at være lidt for enhver smag, så bare hold øjnene åbne for dine favoritter. Hvis du har brug for lidt afveksling, er der dog rig mulighed netop i år, hvor butikkerne kommer til at bugne af farver og mønstre.

Vær først med tendenserne

Hvis du for alvor vil være først på tendenserne er det dog også vigtigt, at du er åben for nye impulser. Nogle gange har man tendens til at tænke ”hold da op, hvad har han/hun lige tænkt på, da han/hun købte de sko!?” og så viser det sig alligevel efter et halvt til et helt år, at man faktisk selv synes om den trend. Så hvis du vil være firstmover, handler det altså virkelig om at være på stikkerne og fange tendenser, mens de er helt spæde. Det kan tit hjælpe at kigge til USA eller England, hvor moden gerne er et par måneder foran os.

Share This Post