Kombiner det nye med det gamle

I dagens Danmark er fortidens mode virkelig blevet en trend. 80’erne og 90’ernes modetendenser har for alvor sneget sig ind på os, og det ses tydeligt blandt både drenge og piger. Mønstre, løse bukser og spraglede farver er ikke ting, der er usædvanlige at møde i gadebilledet. Faktisk er størstedelen af de forbipasserende iklædt noget, der afspejler modetendenser, der har været en del af lille Danmark og ikke mindst resten af den vestlige verden før. For at være en del af denne trend, skal man ikke udelukkende finde mors gamle sager frem fra skabet. Dagen i dag er der nemlig stor mulighed for at kombinere de gamle modetendenser med de helt nye.

Minimalistiske smykker og mønstrede kjoler

Mønstre er en af de ting, der især er kommet godt frem i modelandskabet – det gælder særligt mønstre i form af blomster. Skjorter og kjoler med store mønstre er noget af det, som du kommer til at se meget af, hvis ikke du allerede gør det. Der er da også noget friskt over en blomstret kjole en kold vinterdag. Det giver lige lidt mere farve og glæde midt i det gråvejr. Se mere her.

Ved at tage sådan en kjole eller skjorte på, adopterer du en af de ældre modetendenser, men ønsker du at tilføje noget lidt mere nutidigt til outfittet, kan du tage et par minimalistiske smykker på, da det kan sætte prikken over i’et på dit outfit. Smykker er og bliver kvindens bedste ven, og det skal da også være tilfældet for dig.

Høje sokker og sneakers

Et andet sted, du kan kombinere noget nyt med noget gammelt, er ved dit fodtøj. Før har det ikke ligefrem være på mode at have høje, synlige sokker på. I dag ser det dog noget anderledes ud. I dag er det faktisk ligefrem blevet tilladt at tage synlige strømper på under de høje hæle. En tendens, der særligt har spredt sig, er de høje tennissokker kombineret med et par fede sneakers. Denne fodtøjskombination er særlig velegnet til korte bukser eller T-shirtkjoler i alle længder. Kombinationen giver et sporty look, som mange efterspørger i denne tid med både gammelt og nyt.

Spraglede sko og et sort outfit

Det er ingen hemmelighed, at danske unge som gamle er glad for sort. Vores store kærlighed til sort i vores påklædning er da også noget af det, som vi er kendt for blandt andre lande. Selvom at farver og mønstre er kommet på mode nu, behøver dit outfit ikke udelukkende at bestå af disse elementer, hvis du vil være med på moden og er inkarneret forbruger af sort. Du kan sagtens have både sorte bukser på og en sort top på af en eller anden art. Det, du skal gøre for at tilføje lidt af den gamle modetendens, er at tage et par farvede sko på. Kontrasten mellem det sorte og denne farve kan skabe en utrolig fed effekt. Det behøver ikke lige nøjagtig at være skoene, der skal have en farve. Det kan også være sådan noget som en cardigan, smykker, et tørklæde eller noget helt fjerde.

Share This Post