Sådan indretter du dig moderigtigt på få kvadratmeter

Det kan nogle gange være nødvendigt at være kreativ, når det kommer til at skulle indrette sig både stilet og funktionelt, hvis boligen ikke byder på de store kvadratmeter. Det er en udfordring, som mange står over for, og derfor har vi samlet en liste over gode indretningstips, hvis du bor på få kvadratmeter.

Gode tips til indretningen, hvis pladsen er trang

Tænk i højder og opbevaringsløsninger
Hvis du tænker i højder, når du indretter, opnår du mest muligt ud af din gulvplads og får dermed større mulighed for at indrette dig mere praktisk. Hav skabe, der går helt op til loftet eller hæng hylder op, der er højere end øjenhøjden, hvor du kan have kasser med opbevaring i. På den måde får du plads til det hele, uden at det kommer til at se rodet ud på den trange gulvplads.

Opdel rummene
Bor du i en 1-værelses lejlighed, eller har du mulighed for at opdele din to-værelset, så det i stedet bliver til tre rum, kan du med lette og luftige gardiner opdele boligen, så du nemt kan skabe et soveværelse eller et ekstra lille rum til et eventuelt hjemmekontor.

Smarte løsninger, der er nemme at gemme væk
Kasser med hjul under er gode løsninger at lave til under sengen. Her kan du opbevare håndklæder, tøj, film osv. Nemt at rulle ud og gemme væk igen, så det ikke tager noget af den ledige gulvplads.
Er dit køkken et mindre et af slagsen, kan du lave en løsning af to væghængsler og en smal plade, så du nemt kan indtage morgenmaden ude i køkkenet og nemt kan klappe det ned, når du har brug for mere gulvplads.

Erstat døre med skydedøre
Er det muligt at erstatte dine eksisterende døre med skydedøre, er det en optimal løsning, hvis pladsen er trang – eller fjern i stedet helt døren. Døre skaber lukkethed og kan virke mere trangt end nødvendigt. Er dit køkken opdelt af en dør, kan du i stedet fjerne den og have åben forbindelse mellem køkken og resten af lejligheden.

Vælg lette indretningsløsninger
Farver og møbler har også en stor betydning, når det kommer til indretningen af en lille bolig. Mørke og dunkle farver kan være en dårlig løsning, hvor lyse og hvide nuancer får boligen til at virke større og mere åbent.
Forsøg at gå uden om de store sofaer med chaiselong eller et spisebord, hvor man kan sidde mange omkring.

Snyd dig til et større rum
Spejle kan snyde dig til et større rumindtryk, så hæng store spejle op på væggen, som vil skabe større synlighed.
Lad dine vægge forblive lyse eller hvide og undgå alt for mange tunge hylder i menneskehøjde. Hæng dem i stedet højt oppe, så man ikke ser dem i øjenhøjde.

Indret med stilfuld design

Et lille hjem kan sagtens være indrettet med lækkert og stilfuldt design, for selvom pladsen er trang, er boligtilbehør noget af det, der kan sætte prikken over i’et i en hver boligstørrelse. Pæne urtepotteskjulere, smuk keramik på spisebordet, varme plaider og puder. Læs mere her og find alt til boligindretningen.

Share This Post