Sådan klæder du dig efter din kropsform

Sådan klæder du dig efter din kropsform

Selvom moden kan ændre sig fra den ene dag til den anden, gælder det samme ikke for din kropsform. Derfor kan det være rigtig nyttigt, at du lærer at klæde dig efter din kropsform. Læs med her for at blive klogere på, hvad der passer til dig og lige præcis din krop. 

Blød numse og smalle skuldre

Hvis du går og drømmer om en mere symmetrisk kropsform, kan du give din smalle overkrop noget mere fylde ved at iføre dig en flagrende og luftig skjorte eller en tynd sweater med detaljer på skuldrene. Mange kvinder misunder dig for din lækre numse, som du med fordel kan fremhæve. Det gør du ved at vælge en tætsiddende kjole eller nederdel, som virkelig er med til at sætte fokus på dine fyldige former. Hvis du på nogle dage gerne vil sætte en dæmper på din frodige bagdel, kan du iklæde din underkrop lidt mørkere farver for at fjerne opmærksomheden.

Lang og lækker

Du er velsignet med et par lange stænger, som du skal gøre alt for at fremhæve. Det kan du blandt andet gøre ved at bruge tætsiddende bukser eller jeans, som smyger sig om dine ben. Kvinder med lange lemmer har typisk ikke så mange frodige former og kan ofte savne en mere markeret talje. Hvis du bruger en kjole med et bånd eller rynkeeffekt i taljen, kan du nemt skabe en illusion om, at din krop har voluminøse og feminine former.

Kvindelig og kurvet

Kvinder med en frodig numse, en blød barm og en tydelig talje kan godt opleve, at det er svært at finde noget tøj at tage på uden at føle sig stor og klodset. Hvis du er en af de kvinder, kan det være fordi, at du ofte vælger at iføre dig noget løstsiddende, fordi du gerne vil skjule dine former. Men en figursyet jakke og et par bukser med god vidde i benene vil gøre underværker for din krop, fordi dine former bliver markerede på en lækker måde. Der er rigtig mange muligheder, hvor blandt andet Zhenzi tøj har et stort udvalg af tøj til kvinder med lækre former.

Share This Post